Individuelle samtaler

Oplever du, at det nogle gange kan være svært at finde vej i livet eller at du kan føle dig slået ud af kurs? Føler du dig fanget i uhensigtsmæssige mønstre? Er du tynget af ensomhed, angst, skam eller uforløste konflikter? Føler du dig overbelastet eller ked af det? Har du oplevet tab og tynges af sorg? Er der knas i parforholdet eller føler du dig utilstrækkelig i forælderrollen?

Hvis du kan nikke genkendende til en eller flere af de nævnte ting, kan det måske være hjælpsomt med psykoterapeutiske samtaler. 

Psykoterapi kan også være livssamtaler om livets vilkår og det at være menneske, hvis du ønsker at lære dig selv bedre at kende og blive mere bevidst om, hvad der rører sig i dig, hvad du har med dig og hvordan du typisk indgår i relationer. Jeg kan støtte dig i at blive den du er.

Mit udgangspunkt er, at der ikke er noget i vejen med dig. Der er altid en god grund til, at vi agerer som vi gør. Eller der var engang, hvor det var tvingende nødvendigt, at vi beskyttede os selv og tillærte os forskellige strategier. Disse strategier er måske ikke længere hensigtsmæssige og kan stå i vejen for at leve det liv, vi gerne vil og udfordre vore nære relationer mere end det er ønskværdigt. Sammen kan vi se nærmere på disse strategier, mønstre og relationer og finde nye, mere hensigtsmæssige stier. 

"Lad os leve og elske med lyset tændt"

Jeg har viden og erfaring indenfor bl.a. 

  • Tab og sorg
  • Krise, traumer og belastningsreaktioner
  • Angst, depression, ensomhed og dårligt selvværd
  • Mistet barn eller abort
  • Ufrivillig barnløshed og fertilitetsbehandling
  • Parforhold og seksualitet
  • Familiedynamikker
  • Misbrug og afhængighed
  • Kronisk sygdom og smerter
  • Stress
  • Spiseforstyrrelser og personlighedsforstyrrelser
 
Kontakt mig her for en uforpligtende samtale og lad os sammen finde ud af, hvordan jeg kan hjælpe dig.

"Fra sammenbrud til gennembrud"

"Sårbarhed giver mulighed for at lukke andre ind - helt ind. Sårbarhed er at være autentisk - og deraf kan selvværd og selvkærlighed vokse"

Kontakt mig for en uforpligtende snak